(+45) 30 26 45 31 kontakt@tlmodesalon.dk

Præsentation

Thorseng Lærche's Modesalon

v. Susse Thorseng Lærche

Susse Thorseng Lærche er dameskrædder og indehaver af Thorseng Lærche’s Modesalon. Siden 1994 har Susse Thorseng Lærche kreeret individuelle modeller til et stilbevidst klientel med høje krav til håndværk, kvalitet og design.

Hos Thorseng Lærche’s Modesalon er der fokus på elegant og tidløs beklædning, med funktionalitet og klassisk stil. Den individuelle og perfekte pasform af beklædningsdele får den enkelte kvinde til at fremstå stilsikker og elegant. Der stilles ligeledesstore krav til metervarens kvalitet, holdbarhed og med omtanke for hvordan den er produceret. Derfor samarbejder Thorseng Lærche’s Modesalon kun med nøje udvalgte Europæiske leverandører og producenter.

 

Thorseng Lærche’s Modesalon har to placeringer og er indenfor rækkevidde for kunder fra hele landet. Den elegante salon er at finde i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København. Her designes, draperes og tilpasses couture-modeller efter ønske, med en høj grad af diskretion. I værkstedet ved Odense Å, Brobyværk på Fyn, arbejder Susse Thorseng Lærche med beklædning fra modeillustration, design og tilpasning til sidste sting.